Kom til Fjordens Dag
Oplev Naturpark Randers Fjord til både lands og til vands på Fjordens Dag den 26. maj. Det er en hyggelig og aktiv dag for hele familien med arrangementer flere steder rundt om fjorden.
Kom til markeder, prøv forskellige former for sejlads og mange andre aktiviteter i naturen. Få en masse spændende og sanserige smagsoplevelser. Planlæg en god og spændende dag i naturparken ved at orientere dig i programmet for Fjordens Dag 2024. Dagen er arrangeret af foreningen Fjordfolket i samarbejde med en række aktører rundt om i naturparken samt Randers og Norddjurs kommuner.

Udbyhøj Lystbådehavn
Kom til en hyggelig dag med mange aktiviteter for hele familien mellem kl. 10 og 14. Gå på jagt efter sjove dyr og planter i det lave vand.
Gratis sejltur
De to færgeforbindelser tværs over fjorden tilbyder gratis overfart en stor del af Fjordens Dag 2024. Sejl med Randers Fjord Færgefart til og fra de mange aktiviteter rundt om fjorden.
Vandretur med Landsbyklyngen Kronjylland
Kom med på en skøn tur på stier langs fjorden fra Albæk til Mellerup Færgested

Cafehygge og aktiviteter i Mellerup
Mellerup Færgested er rammen om et hyggeligt arrangement mellem kl. 10 og 17. På pladsen kan man opleve forskellige udstillere og forskellige aktiviteter.

Skinnecykel og Kano tur på Fjordens Dag
Nyd naturen helt tæt på og tag på en skinnecykel tur langs fjorden. I bestemmer selv farten, og hvor langt I vil cykle - når I ikke vil længere, vender I rundt og cykler retur.
Traktørsted og Fjordmarked i Kare
Landsbyen Kare er gået sammen om et pop-up traktørsted med kaffe og lagkager på Sognefogedens Gård. Hele landsbyen bidrager til at bage, samle og pynte de mange lagkager.
Åbent Hus hos Randers Fjord Golfklub
Både børn og voksne kan denne dag få en introduktion til golfspillet. Golf kan spilles af alle på tværs af alder, køn og niveau takket være det særlige handicap-system.

Kyst- og Fjordcentret ved Voer
I anledning af Fjordens dag er der fri adgang til at besøge Fjordcentrets udstillinger og udearealer. Udstillingen fortæller i ord og billeder om Randers Fjord.

Fjordens Dag hos Randers Fjord Camp
I dagens anledning er det blandt andet muligt at lave snobrød og pandekager over bål på enten den store bålplads eller i bålhytten.